top of page

RÅDGIVNING

Rådgivning

Drag nytte af Draupnirs tekniske ekspertise og know-how. En stregkodeløsning kan være en stor økonomisk investering, og kræver ofte stor specialviden. Alle potentielle valgmuligheder og de tilhørende fordele/ulemper kan tage dage og uger at afklare.

Vi har 25 års bred erfaring med store og små løsninger til datafangst.
 

Navnlig opgaver med fastmonterede scannere kan være meget komplicerede og fejlmulighederne er mange. Da fastmonterede scannere næsten altid anvendes i produktion, er det af stor betydning at der ikke opstår driftsstop eller nedsat produktionshastighed - vigtigst er dog at der ikke sker produktionsfejl eller registreringsfejl.

Det er vigtigt at vælge den helt rigtige løsning, og ikke mindst den tilhørende hardware, første gang. 

 

Er rådgivningen af en karakter som minder om projektplanlægning, eller teknisk forarbejde faktureres pr. påbegyndt time, eller ifølge aftale.


Rådgivning faktureres ikke uden forudgående aftale og varsel.

Kontakt os for en uforpligtende, og højt fagligt kvalificeret, dialog om netop din virksomheds behov.

Optimering

Benyt vores tekniske ekspertise – såvel i planlægningen som i udrulningsfasen. Rådgivning afregnes pr. påbegyndt time. Ved konkrete projekter vil der være mulighed for at aftale en fast pris. Det er vores erfaring at langt fra alle får det fulde udbytte af deres eksisterende udstyr. Drag nytte af vores ekspertise og bestil et optimeringsbesøg. 

Et typisk optimeringsbesøg omfatter en onsite gennemgang af den eksisterende installation (ca. 2 timer). Under gennemgangen er det ikke udsædvanligt, at mindre justeringer kan foretages straks. Efterfølgende udarbejdes og fremsendes en kortfattet optimeringsrapport, der sammenfatter resultatet af gennemgangen afrundet med relevante forslag til konkrete optimeringer. 

Et standard optimeringsbesøg inklusiv rapport koster 

DKK 3.500,- . Kørsel afregnes pr. kørt kilometer og inkluderer transporttid. Afgifter til broer og færger afregnes særskilt. 

Kontakt os

7027 2554

bottom of page